Vælg en side

Velkommen til Voksenbleguide

 

Hvorfor Voksenbleguide?

Vidste du, at der er 200.000 kvinder og 150.000 mænd, som dagligt har problemer med vandladningen? Vidste du også, at det er et emne, som er forbundet med mange tabuer og at mange mænd og kvinder derfor ikke taler åbent om problemet? Og at de derfor heller ikke får den viden om inkontinens og hjælpemidler, som kan gøre hverdagen nemmere for dem?

Spredt information om vokseninkontinens på nettet

Med så mange urin-inkontinente mænd og kvinder i Danmark er der et naturligt behov for information om emnet. Men denne information er spredt og kan være svær at finde. Så derfor har jeg her valgt at skrive om det på en let forståelig og tilgængelig måde.

Hvem står bag Voksenbleguide.dk?

Jamen, hvem er jeg så? Mit navn er Yvonne og jeg er fra årgang 1958. Min interesse for emnet startede med min gamle far, som dagligt benyttede voksenbleer og han var utroligt glad for at bruge dem. Han var nemlig en af de mange, som gik med sin urin-inkontinens i flere år uden at få eller søge hjælp og da han endelig begyndte at bruge dem, var det en stor lettelse for ham.

Dette skriver jeg om – og ikke om

Jeg skriver om emner vedrørende vokseninkontinens, som kan være til hjælp i de tilfælde, hvor man søger den første information eller bare information for inkontinente i dagligdagen. Jeg har stor interesse for emnet, men da jeg ikke er uddannet indenfor feltet, skriver jeg ikke om emner, som kræver special viden. Her vil jeg anbefale dig at søge information hos praktiserende læge, din lokale inkontinenssygeplejerske eller specialister.

Jeg håber, at du kan bruge indholdet på disse sider og du er altid velkommen til  at kontakte mig, hvis du har forslag til forbedring.

Bedste hilsner
Yvonne
Voksenbleguide

https://voksenbleguide.dk/kontakt/

PRIVATLIV OG COOKIES

Voksenbleguide bruger cookies på dette websted til at huske dine indstillinger og til trafikmåling
Læs mere
————-

Cookiepolitik

Cookie-Politik